onsdag den 24. oktober 2012

Knirkende nakke men godt knæ i dag.

Vågnede op og var den heldige vinder af et massivt hold i nakken. AV for sørensen ! Men jeg havde besluttet mig for at løbe i dag, og så skal INTET stoppe mig...
  Jeg var ude på en lille bitte løbetur. Masser af gang og korte intervaller af roligt løb. Knæet var faktisk ret godt. Jeg mærkede sådanset slet ikke noget til det.

Det var så godt at komme ud på en løbetur i dag, også selvom det var en kort en. De perioder hvor hjernen går i knot, er det altså bare ekstra vigtigt at jeg kan løbe.

Skønt og stille efterårs vejr. Tung dis og meget fugtigt over alt. De smukkeste farver og duften af skovbund. Det var lige den medicin hovedet trængte til.




Jeg bryder mig normalt ikke om at have halstørklæde på når jeg løber. Men det var nu nødvendigt i dag, for at passe lidt på nakken. Og føltes helt rart at få varmet det hele op deromme. Satser på varmt bad, og varmepude kan kurere det pokkers hold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar