mandag den 29. oktober 2012

Der er ikke noget der hedder....

.... Dårligt vejr. Men de dårlige undskyldninger var der mange af i morges.

Så sluttede en weekend med smukt vejr, og glade oplevelser. Og jeg stod op til ugens første løbe/gå tur i øs regnvejr og vild blæst. Jeg kan ikke løbe ret meget ligenu. Det frustrerer mig helt tosset. Men jeg holder de gode vaner i gang, og tager en kort tur, de dage jeg plejer at løbe. Det betyder meget at komme ud alligevel selvom det meste af turen foregår gående.

Nå Weekenden... Lørdag var jeg til Halloween Parkrun i Esbjerg. Det var iskoldt, rim på græsset og den smukkeste klare blå himmel, solstrålerne der skinnede ned gennem de sidste blade på træerne i Vognsbøl parken. Så er frostvejr altså ikke så slemt, når der er SÅ smukt. Der var masser af sjove og opfindsomme udklædninger, og glad stemning. Jeg måtte nøjes med den halve rute igen, (øv øv øv øv), Men det betød at jeg fik stoppet inden knæet for alvor begyndte at gøre ondt. Vi var med en veninde til stævne senere Lørdag, får at se hende ride. Og endnu bedre, se hende vinde klassen ! Jeg er så stolt af hende og glad på hendes vejne. Sejren blev fejret med McDonalds og hyggge.

Fotograf Mikkel Sørensen

I går var en dejlig stille dag. Jeg var ude og lege lidt med Jonas, og fik en lille træktur på ham bagefter. Skøn Søndag også, som sluttede på sofaen med hjemmelavet pizza og en eller anden romantisk fransk komedie.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar