mandag den 21. januar 2013

Pose kursus, Geyser test mm

Sikke en fantastisk weekend. Lørdag startede tidligt, for jeg kunne ikke sove af ren spænding. Så ud af sengen og op og pakke taske, og finde løbetøjet frem.

Jeg tog toget fra Bramming til Fredericia, var så heldig at min dejlige kæreste gerne ville køre mig til toges, så turen ikke blev så lang. Det var ret så hyggeligt at køre i tog igen. Det er efterhånden noget tid siden sidst. Jeg havde smurt madpakke, som jeg spiste på vejen, (heldigvis, for der blev ikke tid til det senere). Og fik læst lidt i en bog. I Fredericia fik jeg hurtigt en masse tøj på, det var -3 grader og det blæste ret godt. Jeg havde været så snu at tage ovetræksbukser og en ekstra jakke med, (løbejakken fra Geyser som jeg skal teste for Runforest).



Jeg har ingen stedsans OVERHOVEDET, så takket være gps i mobilen fandt jeg frem til gymnasiet, hvor kurset blev holdt.

Vi fik en hurtig gennemgang af hvordan dagen ville forløbe, og kom derefter i løbeskoene. Vi blev filmet i vores sædvanelige løbesko, som vi ville løbe normalt. Videoerne blev gemt og vi fik mere teori og så på topatleters løbestil.
Efter noget vi havde fået en nogenlunde forståelse af hvordan god kropsholdning, skridt afvikling osv osv er (undskyld mig hvis ikke ordnene er helt de rigtige), så vi på videoerne af os selv. Analyserede, grinede og græd ;) Igen op af stolene og i gang med at lave øvelser. Hoppe, squads osv. Og så kom vi så småt i gang med holdning, hæltræk og løb, blev filmet igen.

Vi var 12 løbere på kurset med meget forskellig løbe baggrund, og dog var Claus (Posemand) rigtig god til at få os alle sammen med på rette spor, og guidet os individuelt.

Mere snak og endnu en gannemgang og analyse af videoerne, inden vi skulle ud og løbe igen. Denne gang fik vi lidt mere fart på, hvilket da bare slet ikke gjorde det nemmere. (eller kønnere at se på). Jeg synes det ser ret akavet ud stadigvæk for mig, men jeg har jo også kun været igang i 2 dage. Det var en fed dag, utrolig spændende, og lærerigt. Og bedst af alt, så lagde jeg slet ikke mærke til mit knæ. Og kom faktisk først til at tænke på det, da Janni spurgte til det da hun hentede mig efter kurset.

Jeg skal øve mig meget, rigtig meget. Det falder mig ikke så naturligt endnu, og mine skridt bliver noget anstrengt. OG hvis jeg løb langsom før, så løber jeg nærmest på stedet nu, eller sådan føles det i hvert fald. På min video kan man på de sidste 2 optagelser (dem hvor jeg forsøger mig med fladfodsløbet), at jeg lander lidt for meget på forfoden. Det som Claus kalder for en "Prinsesse landing". Det er da også tydeligt at mærke, da mine lægge er voldsomt ømme i dag. Det skal der arbejdes med, så slappe mere af i landingen, og være mere opmærksom på hæltrækket.


Her er videoen af mig fra lørdagens kursus. Det ser mig noget sprcielt ud endnu. Men det skal nok blive meget bedre. Ting tager tid. Men nu og her koncentrerer jeg mig om teknikken. Og må glemme alt om motionsløb, fart og kilometer. Jeg løber korte ture, meget langsomt, men ofte.



Og nu til min Anmeldelse af løbejakken fra  Geyser for Runforest



Mit første indtryk var, "nøøøj den er godt nok tynd" og jeg tvivlede meget på at den overhovedet kunne bruges om vinteren. Stoffet er meget microfiber materiale, og jakken vejer næsten ingen ting. Den skulle være vindtæt og vand afvisende, så jeg vovede alligevel at tage den på, på turen fra banegården I Fredericia til gymnasiet (ca 2 kilometer i rask gang og små-løb). Jeg havde i min vandtro taget både sweater og neoprenvest indenunder, og havde desuden overtræksbukser på også. Halvvejs måtte jeg se i øjnene at jeg var temmelig overdressed, jeg havde fået varmen godt og grundigt, og på trods af frost, blæsevejr og sne fra oven og forneden, lynede jeg op de yderste lag, for ikke at komme til at svede for meget.
                 
Igen i går var jeg på tur i jakken. Meget kold morgen med termometret på -8, skyfrit og ingen vind. (rigtig smuk morgen). Denne gang havde jeg lært af sidste tur og taget en almindelig vinter løbetrøje på inden under Geyser jakken. Jeg skulle også løbe hele tiden, så tænkte at det ville være passende. Efter en kort tur, var jeg hjemme igen og frøs kun mine tæer.

Stoffet under ærmerne, som sørger for aircondition.

Jeg er ret imponeret over jakken, den holder godt på varmen, men lader kroppen ånde. Den er nogen mere vindtæt end jeg troede muligt i så tyndt et materiale. Og stoffet under ærmerne, lufter godt ud. Jeg glæder mig til at prøve hvordan den er i regnvejr, og skal nok berette om mine ture i jakken som vejret ændrer sig, og mine løbeture bliver længere.



Skøn tur på Jonas Fredag eftermiddag i smukt vintervejr

Selvtak da.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det fedt, du kan løbe uden smerter - det ser meget prof ud på videoen :-) Uha, godt det ikke er mine futter, der skal i sådan nogle five-fingers! Næh, giv mig et par Kayanos og jeg er glad... Håber virkelig det vil virke for dig, og glæder mig til at se dig til parkrun, når teknikken er kommet på plads.

    SvarSlet
  2. Mange tak Jane :) Ja det er vildt fedt, og jeg håber det kan fortsætte sådan. Mine lægge er klar til en lille bitte tur igen i dag. Jeg vil gerne ud så ofte jeg kan, så teknikken stadig ligger i benene. Jeg glæder mig VIRKELIG også til at kunne deltage i parkrun igen. Og for første gang tage hele ruten :)

    SvarSlet