lørdag den 16. marts 2013

Smerte, glæde, løb og Pony.

Hvor er det dog bare svært at give slip på ting der har betydet SÅ meget førhen. Et mega hul i hjertet hvor de sad, og en glød af stolthed over at have taget mod til mig og sagt fra over for folk der pissede på mig.

Jeg har det godt. Jeg har ikke det sug i maven hver dag, som jeg havde før. Mit liv er fortsat i den gode retning. Jeg er sund, og rask, og har åbenbart et overskud, som andre mangler...

Jeg er kommet videre men det gør stadig ondt at vide, at jeg lod de forkerte folk komme så tæt på.

Pyt nu med det. Verden er jo langt fra gået under, jeg har tværtimod lært en masse, og startet på en frisk med gode erfaringer i baggagen.

Jeg har nu haft 2 rigtig gode rideture i træk på Jonas. Han er en "fjolle-bakke" og han har sin egen mening om ALT, han stiller konstant spørgsmålet om jeg nu også mener det jeg bader ham om. Han er stædig og han er præcis som en gammel sur mand.

Men han er fantastisk. Jeg får ikke en bedre lærer, når jeg skal lære at ride. Jeg får sat min tålmodighed på seriøs prøve tit, og det styrker den kun ;) Han kan alle de sjove øvelser, han skal bare lige mindes om det, og have kondien tilbage. Så samlet trav, fri trav, vendinger, versader osv, de er lige under overfladen, og jeg skal bare finde de rigtige knapper. Og det lærer jeg utrolig meget af.

I dag lavede jeg nær ved 20 meter fine versader til hver side i skridt. Jeg fik ham varmet godt op, strukket godt ud og bøjet godt af, så hans gamle pony krop var frisk til en ridetur. Traven var lidt frisk, så jeg lavede masser af overgange fra skridt til trav og omvendt. Da det var på plads, øvede jeg at sidde ned i traven, og kortede den af, og travede flot samlet trav.... Årh hvor var han fin. Tydelig at mærke "lokomotivet køre derudaf" nar han virkelig får ryggen med og benene ind under sig. Skønt ! Og forsøgte mig da også lige med versader i traven. Det var dog lidt sværere at lægge benene rigtigt, men jeg fik et par rigtig gode skridt. 5 minutter skridten af, og næsten 15 minutter hvor jeg gik ved siden af ham. Bagefter solarium, hygge, strak ud og pony massage.

Dejlig dag med ham. I morgen vil jeg have en tur i min egen sadel. God lang skridt tur, og lidt trav. Så han er varmet igennem og klar til undervisning på Mandag <3

PS: har tilmeldt mig en løbeworkshop hos løberen i Esbjerg den 13. Maj. Jeg aner ikke om jeg bliver klar til at løbe. Men om ikke andet må jeg jo være semi passiv deltager ;) Natural Running workshop

Det lyder lidt til at være en del reklame for newton løbesko, men what the h*** det koster kun en 50ér og jeg hungrer så meget efter at føle mig som en løber igen. Og ikke en skadet båtnakke !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar