onsdag den 26. september 2012

Blå mærker og regnvejr



Nu nærmer 10 km løbet sig hastigt, og jeg begynder små-nervøst at tjekke vejrudsigten for på Søndag. Regn og blæst ja tak hvad ellers...
Jeg har kun løbet kortere ture i regnvejr og er i tvivl om min påklædning nu hvor turen altså bliver lidt længere...

Ligenu hedder min plan: Mine alm løbetights, kunststof tshirt og en softshell vest.... gode råd er MEGET velkomne.....?


Ak ja og de kære heste. Jeg skulle hjælpe med et lille føl i går. Det stakkels kræ havde fået en slem svampeinfektion i pelsen og skulle strigles og vaskes med speciel sæbe. Det var ikke det fedeste der var sket for ungen den dag, og der blev protesteret. Det resulterede i et flot aftryk af en baghov på mit lår. Av for sørensen !!!
Jeg er jo den jeg nu en gang er, hvilket vil sige at jeg er vant til at komme galt afsted, så jeg kender proceduren... ind, benet op, is på, is af osv.
  Jeg var vildt nervøs for at jeg igen havde fået mig et træ lår og at det skulle betyde at jeg ikke kommer afsted til de 2 længe ventede løb. Men jeg tror faktisk jeg har været så hurtig med is og førstehjælpen at jeg nok skal nå at blive løbeklar til på Søndag :D

Hvor heldig har man lov at være....? Jeg skal da heller ikke juble for hurtigt, men det føles ret ok i dag, alt taget i betragtning.

Hvor er jeg da også bare en klummer-røv ! Jeg kommer bare altid galt afsted. Og får de underligste skader... Hmm det hærder vel på en eller anden måde ;)

Jeg har købt trøste hyggesokker i Lidl. De virker langt bedre end chokolade og chips, har jeg fundet ud af :)


Jeg tror dagen i morgen står på hygge og sofa med Janni. Der er sket en hel del de sidste uger, så en slapper vil gøre godt. Måske vover vi os et lille smut ud og kigger på mine forældres "sandkasse." De har endelig fået grønt lys til at gå i gang med at bygge hus. Så murerne kommer i morgen og starter på soklen. Det er da også bare med at komme igang. Det er jo ikke ligefrem den bedste hus-bygnings-årstid vi går i møde.
Men hvor bliver det bare godt. Og hvor er jeg bare glad for at de endelig fik svar fra kreditforeningen. Det har været nogle lange måneder at vente og leve i sådan en uvished.

I dag skal jeg... hygge ! det var planen at jeg ville ha løbet en lille tur, som den sidste inden søndag. Men det vil jeg ikke udfordre skæbnen med. Hvis det resulterer i et mega mongo krampe-lår, så er det bare ikke det værd. Så hygning og veninde besøg bliver det til i dag. Dejligt !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar