lørdag den 29. september 2012

Hvile med ild bagi

Burde bare ligge på sofaen med benene oppe og slappe af. Samle lidt kræfter ind til 10km løbet i marbæk i morgen. Men sådan er det godt nok ikke gået... Jeg dur ikke til at sidde stille i dag. Gøre rent her, og give en hjælpende hånd der. Så nu har jeg hevet mig ned i nakkehårene, og plantet mig i en mega lænestol. Vand i den ene hånd og resten af verden på smartphone i den anden.

Jeg er rigtig spændt på i morgen. Det er kun mit 3. Motionsløb, og så er det en distance jeg ikke har løbet så mange gange før. Jeg kan godt li at løbe sammen med andre, især til de her løb. Men i træningen er jeg nok bedst til bare at løbe selv. Min Mor og søster vil gerne løbe med mig, og det skal jeg også til at udnytte noget mere. Det kunne da give et nyt pift indimellem, så det hele ikke bliver for ens.    Efter de her 2 løb (i morgen og halvmarathon på næste søndag), skal jeg ha lavet et nyt løbe program. På den ene eller anden måde... Jeg skal ha givet mit skinneben en lille pause, og så skal jeg starte langsomt ud igen. Desuden vil jeg ha noget styrketræning og anden konditions træning end løb med også. Jeg har ingen anelse om, hvordan og hvorledes jeg får skruet sådan et program sammen. Man kan garanteret få hjælp af proffer, men hvor ??? Og koster det ikke en halv arm ???
  Jeg er gået for hurtigt frem, og glemt at lytte til min krop. Alt for ivrig. Det irriterer mig helt vildt at lave disse begynder fejl. Men jeg er begynder og lærer bedst af mine fejl ved at mærke dem på min egen krop (ikke ret fedt, men jeg er jo kun menneske...) Nu har jeg gjort mig nogle erfaringer, og så tager jeg den herfra.

  Jeg var ude at gå en tur forleden. På eventyr i min barndomsby. Tænk alle de hyggelige stier jeg havde glemt alt om. Både grus sti, trapper og kæmpe græsplæner. Dem glæder jeg mig til at komme ud og få prøvet af i løbesko.

Jeg er så spændt, bliver en god dag i morgen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar