Nå ja, mit venstre ben besluttede sig i torsdags for at løb ikke lige var livretten. Så det dumme ben har pjækket lige siden.
Godt og grundig frustreret over den stædige skinnebensbetændelse, har jeg lagt nye planer for ugerne op til 10 km i Esbjerg og Halvmarathonen ugen efter.
Planen har hele tiden været at jeg ikke skulle løbe alle 10 og 21 km, men holde regelmessige gåpauser. Men som det ser ud lige nu er jeg nok nødt til at tage lidt længere gåpauser alt efter hvad benet siger til den tid. Det er okay, det er jeg nødt til at synes det er.
Jeg satser på gåture, cross trainer og let styrketræning de næste dage. Og starte roligt ud med en kort løbetur senere på ugen med gåpauser selvfølgelig. Alt efter hvordan det går, så tager jeg den derfra...
Jeg er vildt bitter over min ynkelige pyller-krop. Men jeg kan jo kun arbejde ud fra, hvad jeg har fået tildelt ved fødslen, og derfra forbedre den så godt jeg kan. Jeg er ikke god til at nøjes... Jeg vil løbe, og jeg skal nok løbe alle 21 km ved et halv marathon, og jeg VIL gennemføre en hel marathon. En dag skal det nok ske, det er jeg ikke i tvivl om.
Lige nu er jeg bare nødt til at huske at lytte til min krop. Styrke de steder der skal styrkes og træne sikkert og langsomt.
Eftermiddag på sofaen med Janni, kaffe og tv <3
Øv altså - men sådan en skinnebensbetændelse kan sagtens være en træls og langvarig sag! Især hvis man holder skaden ved lige ved at tvinge sig selv til at løbe på den, så din strategi lyder meget fornuftig! Selvfølgelig kommer du til at løbe både hele og halve marathons, bare du er tålmodig med din krop, træner fornuftigt og bevarer optimismen :-)
SvarSletMange tak for optimismen Jane. Jeg må indrømme at jeg bliver voldsomt modløs til tider, når benet bliver ved med at drille. Men lysten til at løbe er det jo stadig, så optimisme, fornuftig træning og tålmodighed må være den helt rigtige medicin :D
SvarSlet