... At mit knæ ikke har brokket sig helt så voldsomt den sidste uge... Måske har det været godt nok også at holde ridningen på et minimum. Jeg bryder mig godt nok ikke om at være så inaktiv. Jeg har en klam følelse i kroppen, sådan en klister klump i maven af julemad, som ikke bliver forbrændt... Øv magen til ubehagelighed. Men jeg ser lyst på det hele, så længe jeg synes mit knæ- bøvl bliver bedre.
Ligenu ser jeg frem til at shoppe amok i sportmaster, og løberen i det nye år. Og læser ivrigt i min nye bog "født til løb".
I morgen skal jeg ud til min lille marcipangris... Jonas. Og hygge med ham. Det er lidt anderledes det vi får lavet nu, hvor ridningen står lidt stille. Jeg skridter uden sadel, og styrer ham i grimen eller kun med en snor om halsen. Jeg nyder virkelig at have fået en hest at passe, som jeg kan ride på. Det giver virkelig et godt billede. En helhed. Af hvad arbejdet fra jorden kan gøre gavn i ridningen. Jeg er nået rigtig langt i det jeg kan med hestene fra jorden, og det føles super godt at tage det til the next level.
Fantastisk hobby de skønne dyr. Godt til både min krop og mit hoved. Men jeg har lært den bette hest at gå rigtig fint, og styres ret så godt med mine ben, sædet og snoren om halsen, på super kort tid. Fed fed følelse, at jeg er ved at være så god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar