Jeg blev lokket til at læse B. S. Christiansens bog "Et liv på kanten" af min søster Nanna. Så den er jeg godt igang med. Indtil videre er det lige læse-guf for Skovtrolden-Sanne. Dejlig tør humor, hyggelige drenge historier og masser af guldkorn.
I min familie har der de sidste år været en vældig guro-kamp min Mor og Far imellem (og mig og de andre tøser holder som altid med Far, fordi det er sjovest at drille Mor). Men Far mener jo så at B. S. er verdens sejeste gut, og min Mor er helt solgt til Chris MacDonald. Så nu gik jeg på kompromis, og lovede min Mor at tage med til foredrag med Chris "Burger King" ;)
Kiropraktoren i går efermiddag vil jeg ikke komme nærmere ind på, da det kun udløste yderligere forvirring i mit hoved. Den nye dame kriopraktor jeg snakkede med havde en teori om at det slet ikke var skinnebens betændelse jeg havde, men en lille fiberspringning.... Så udbredt forvirring i Sannes bette knold. Men men det kan vel være ligegyldigt. En skade er det i hvert fald, og jeg ved hvornår der skal passes på. Og at jeg skal mærke efter min krop i stedet for hjertet, i denne forbindelse i hvert fald ;)
Jeg synes min krop føles god igen, og jeg vil vove mig ud på min første løbetur siden Halvmarathon'en i morgen. Det kommer til at foregå i skoven nær ved den grund mine forældre bygger nyt hus på, i Ansager. Jeg ville nu gerne ha været afsted fra morgenstunden af, men da vi har andre planer, så bliver det i morgen aften eller eftermiddag.
Det bliver rigtig godt at komme ud at lufte løbeskoene igen. Og så endda i skoven... Skøøøønt !

Ingen kommentarer:
Send en kommentar