Jeg skrev en masse frustration ud i går her på bloggen. Og det nager mig, for jeg bryder mig ikke om at plapre løs om de ting der gør mig vred og ked af det. Jeg kan faktisk slet ikke lide at folk ser at jeg kan være sådan.
Men vrede, frustration og ked-af-det-hed er jo lige så legitime følelser som glæde og lykke. Så der var det vist endnu en ting der skal laves om på. Sanne må gerne være vred og skuffet.
Jeg kan godt lide at give et indtryk af at mit liv er super duper, og at jeg er glad og tilfreds. Men vi ved jo allesammen at sådan fungerer livet slet ikke.
Grundpillerne i mit liv er faktisk også rigtig gode. Jeg har en stærk og dejlig familie der er der for mig ALTID uden at tvivle. Jeg har et forhold til den dejligste kvinde jeg kunne ønske mig, der har varet i over 5 år nu. Vi bor et skønt sted, vi mangler ikke noget. Pengene strækker altid (nogen gange bedre end andre dog, men sådan er det jo altid).
Men det betyder ikke at jeg ikke kan blive gal når tingene ikke går som jeg havde håbet. Hvis folk skuffer mig, eller jeg får det forkerte ben ud af sengen en dag. Og det er okay.
MEMO TIL DIG SELV: Ingen er perfekt, og det er DET der gør livet værd at leve.
Det er da fint at man giver plads til andres følelser, men man må også bare give sig selv lov til at flippe stråt ind imellem. Den slags negativitet bliver som atom-affald, når man ophober det.
Jeg vil tage mine sko på og min taske over skulderen, og komme ud i verden, og videre i mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar