Jeg får de her ture. Hvor jeg bliver deprimeret og træt. Jeg spiser hele tiden og ønsker intet andet end at gemme mig væk. Det er intet imod hvor slemt det har været.
Men det sker, det er en del af at være mig. Og jeg kan ikke gøre så meget andet end at klare mig på den bedste måde jeg kender. Så jeg går ture, forsøger at holde mig i nakken mht at spise konstant, og bare været aktiv og komme ud til hestene som jeg plejer.
Det hjælper en del at vi har fået unger. Jeps vi har fået vores små rotte børn hjem. 2 hanner, en hvid (Lupus) og en mørkegrå med hvid mave og poter (Chili). De er vildt søde, og selvom de er sindssyg aktive, kan de godt sidde og sove hos os.
Det er lange dage og bestemt ikke rart. Men de her ture er en del af at være mig, og det kan hverken medicin eller psykologer gøre noget ved. Og der skal der hellere ikke. Jeg er som jeg er, på godt om ondt.
Gåturene blev anbefalet af min massør om en måde at genoptræne musklerne i benene, ballerne og ryggen. Så jeg ligeså stille kan blive klar til at løbe igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar