Fest hos en veninde med god mad, og hygge. Vældig hyggeligt selskab og sjove samtaler. Men når jeg er eneste ikke ryger ud af 8 personer, så bliver aftenen godt nok lang.
Pyh altså hvor mine øjne skriger og lungerne snørrer sig sammen. Aldrig før har jeg haft sådan en trang til gåture i bidende kulde i et bælg ragende mørkt sommerhus område.
Og hvor er rygere dog strenge. Var mon jeg selv sådan da jeg røg ?? Det er som om at jeg bliver betragtet som vattet og skabet fordi jeg trækker mig eller åbner et vindue. Jeg klager mig ikke. Jeg har selv valgt at kvitte smøger og det er ikke mit hjem. Jeg brokker mig ikke over deres røg, og hoster ikke provokerende som andre ikke rygere er kendt for. Så jeg vil ikke se himmelvendte øjne fordi jeg passer lidt på mig selv. På en venlig og diskret måde.
Du godeste !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar