onsdag den 7. november 2012

Desperat famlen i blinde

Nu skal der prøves ting af. Mit knæ skal ikke tro det bare kan slippe for at løbe så let !!!

Jeg skal til lægen i morgen, jeg kan godt mærke at jeg ikke er særlig optimistisk. Men nu må jeg lige give det en chance. Jeg forsøger at løbe med god holdning, og forsøge at lande blødt og mest behageligt på foden (forfod),  løber kortere ture, for at undgå stærke smerter. Jeg strækker ud og laver øvelser for core, og ben. Og nu har jeg bestilt vidunder-dimsen. Min afhængighed af youtube videoer, har muligvis lokket mig ud i at bruge 200 kr på et produkt jeg ikke aner, om vil virke for mig. Men det skal prøves. Det skulle gerne dumpe ind ad døren i løbet af en uge, og navnet på dette hvordan-har-jeg-dog kunne-leve-uden vidunder middel mod løberknæ er: Pro Tec IT band Compression strap.

                                                                      Link

Jeg er spændt på om det bare er endnu et produkt af smide penge efter i håbet om at komme smerterne til livs, eller om det faktisk vil virke.

Jaja, nu vil jeg trøste spise. Temmelig heldigt nok at vi ikke har andet i huset end knækbrød og tomater lige nu ;)

...Hmm lige en tanke. Det der med at trøste spise, eller spise af kedsomhed, er jeg ved at blive lidt for god til igen. Så der var da lige noget der skal justeres lidt på Sanne pige...! Skørt. Gad vide hvad det er der gør, at jeg bare fylder i hals-hullet konstant for tiden. Jeg har masser af bud, og de kan alle behandles med EN ting: Aktivitet. Jeg bliver mut og depri af at sidde hele dagen. Min hjerne kammer helt over med ubrugelige tanker, når der er for stille om mig. SÅ, kom op af sofaen Sanne. Jeg vil i gang i Trim igen, og jeg vil løbe mere igen, jeg vil sjippe noget mere og jeg vil være mere frisk og glad !

Hop hop galop !

PS: Ekstra god aftensmad i aften: Tomat suppe, med nudler, kødboller og flutes. Med en omgang ovnrødder til.

6 kommentarer:

  1. Hej Sanne. Træls at du døjer med løberknæ - jeg har selv været der. Jeg har haft stor effekt af udstrækning - men det skal også siges, at mit løberknæ nok aldrig var rigtig alvorligt. Men hvis du ikke har lavet udstrækning af glut med og tractus iliotibialis (jeg tror da det er den man strækker), så prøv det. og sig til, hvis jeg skal finde et link med nogle af de øvelser jeg har lavet :)

    SvarSlet
  2. Ja det er vildt træls Sidsel. Jeg er vildt frustreret over det. Jeg har ikke nogen ide om hvor slem det er eller ikke er... Men nu må jeg lade lægen kigge på mig. (skal være der om en time... gys gys) Måske giver det lidt optimisme for mig ;) Du må meget gerne sende mig link med de øvelser du har lavet :D Det vil jeg sætte stor pris på.

    SvarSlet
  3. Jeg er meget imponeret af, så hurtigt og godt Sidsel kom over sit løberknæ, så det er garanteret en god idé at kigge lidt med hos hende! Hvis strappen kan hjælpe, er den sandelig et godt køb :-) Jeg har en actipatch liggende, en slags elektrisk bandage, som skulle hjælpe (fik den for at være forsøgsperson, hvor jeg fik placebo) på alskens smerter, også løbeknæ. Bliver du desperat nok, vil jeg gerne forsøge at finde den frem - men det er nok plan D...

    SvarSlet
  4. Okay, jeg må lige ind og lure hos Sidsel ;) Ja der er ikke det man ikke kan købe.... Jeg er spændt på om det her vil virke for mig. Placebo eller ej, bare det virker ;)

    SvarSlet
  5. Hej Sanne. Tjek linket her http://www.sportsfyssen.dk/pdf/straekoevelser.pdf Hvis man tæller fra oven og mod højre, så har jeg brugt øvelse 2, 3, 4, 6 og 9. Især 3, men også 4 og 6 føler jeg var rigtig gode. 3'eren kan varieres ved at du vipper foden, så du ikke står på flad fod, men på siden af foden for at strække senen yderligere. Desuden kan du også øge strækkes ved fra indersiden at presse let med hånden. Prøv dig frem :) Jeg lavede øvelse 3 flere gange om dagen, og gør det stadig når jeg husker det :) Håber det får dig på rette vej! Nogle går til fys for at få massage, for mig gik det slet ikke med fys-massage - det irriterede simpelthen mere end det gavnede. Men jeg har haft stor gavn af at rulle på en foam roller. Så ligger du bare med siden af låret på rullen og ruller fra knæet og helt op til hoften. (Og ja, det gør vildt ondt i starten, men det er godt)

    SvarSlet
  6. Mange tak Sidsel. Det vil jeg helt bestemt prøve :)

    SvarSlet