tirsdag den 21. august 2012

Ondt på 1. sal

Det har været en af de dage der bliver tilbragt på sofaen med hovedet begravet under dynen, væk fra lys og lyde. Jeg har bare haft den ondeste migræne dag. Pyh. Heldigvis er det lettet en del her til aften.

Jeg har ikke tænkt på sund mad. Jeg har bare spist hvad jeg nu engang kunne få i mig. Og drukket masser af vand.

Jeg er noget mat og træt ligenu. Men en god nats søvn bliver godt til lille Sanne.

Det har været fedt at komme i gang i Trim igen. Men det er rigtig hårdt for mine knæ og skinneben. Sener, muskler og led brokker sig lidt. Det ville da også være sært hvis der ikke ville være lidt "mislyde" i stængerne. Det er nye maskiner og min krop er anderledes end da jeg sidst var igang.

I morgen vil jeg tage en lille løbetur her hjemme. 5 km regner jeg med. Det er en hel uge siden jeg har løbet "ude i virkeligheden" og jeg savner det. Det er nu engang bare ikke det samme at løbe på løbebånd.

Jeg fik lavet endnu en krops analyse i Trim, da jeg startede igen nu her. Jeg har tabt lidt muskelmasse, men kun ca et kilo. Det er dog ikke så slemt igen. Min fysiske alder er faldet endnu mere, og er nu på 26 år... Og det er jo helt super, da jeg jo lige er rundet mit 29ende leveår.


Udover dagens massive hovedpine, så har jeg det rigtig godt. Jeg begynder at få lidt styr på "det hele" igen. I stedet for at panikke over folk jeg har mistet, glæder jeg mig over sorger jeg ikke længere har. Jeg tager dog stadig migselv i at hidse mig op småting på facebook. Men køler hurtigt ned igen. Jeg kan sgu ikke lide Sure Sanne. 
Så jeg finder glade, rolige, cool Sanne frem, og husker på alle de ting der giver mig positiv energi og glæde. Og de ting er slet ikke så svære at finde ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar