... at lave hoved rengøring i sit liv.
Tænk at man kan omgive sig med folk gennem flere år, som i bund og grund ikke vil én det bedste. De sidste måneder (måske i nærheden af 2 år), har stået på grundig hjerne og hjerte granskelse. Hvad er vigtigt for mig i mit liv, hvilke personer vil jeg omgive mig med, på hvilken måde påvirker de mennesker jeg omgiver mig med, mit helbred ? Hvad vil jeg opnå, hvem vil jeg opnå det sammen med, og hvad skal der ske før jeg kan opnå det ?
Der har været brug for dybe tanker og vigtige beslutninger for at ændre de ting jeg ville ændre. I foråret 2011 havde jeg været ikke-ryger i et år Men havde tilgengæld taget 15 kilo ekstra på, så jeg næsten var oppe at veje min max vægt endnu engang (121 kg). Jeg var led og ked af det, og der skulle gøres noget ved det. I dag, røgfri i 2 år og snart 2 måneder, og 46 kilo lettere, nede på en vægt der føles godt både fysisk og psykisk sidder jeg med blandede følelser.
Jeg har ryddet op i mange negative faktorer i mit liv. Har ladet flere venner blive bekendte, har omrokeret min hjerne og rejst mig fra min elskede "offer-rolle" og sat mig på tronen af mit eget liv. Jeg har taget min skæbne i mine egne hænder og det gør mig pi**e stolt.
Men det har ikke været nok med en enkelt oprydning. Det skal åbenbart gøres hele livet igennem. For jeg bliver jo ældre og klogere, heldigvis. Jeg flytter mig på et personligt plad, og det har ikke været alle der har kunnet følge med.
"ja når folk opnår et kæmpe vægttab, så ændrers deres personlighed tit, OG IKKE TIL DET BEDRE, det har man set tit Sanne"
Ja hvis man vil lave kæmpe ændringer i livsstilen, hvis man vil opnå noget stort, kræver det noget stort. Og det er ligemeget om det handler om at blive berømt musiker eller smide alkohollen, eller tabe sig X antal kilo. Det kræver at man ser på sigselv og fjerner de ting, tanker, problemstillinger, mennesker fra éns liv, som har været med til at vedligeholde den negative spiral.
Det handler ikke kun om vægttab det her. Det handler om forståelse. Venskab. Loyalitet. Det handler om at give folk man holder af, plads til at vokse. Det handler om at janteloven er så dybt printet ind i hovedet på nogen mennesker stadigvæk, at det gør ondt helt ind i hjertet på mig.
Jeg kan ikke være en halv ven, jeg kan ikke være halvt loyal. Og sådan vil jeg heller ikke have at folk er overfor mig. Så derfor skal der ryddes op endnu engang, støves af. Og de ting jeg vil have ud i lyset skal stilles frem, så de kan beundres. Kære Janni, du er det vigtigste i mit liv. Du er min klippe, og min fornuftige halvdel. Du er der altid. Og du er det smukkeste væsen jeg har fået lov til at opleve. Du og jeg altid.
Jeg ved hvad der er vigtigst for mig.
Hold da ferie hvor er du bare sej! Historier som denne om folk der tager ansvar for helbreddet og knokler for at blive sundere er vildt inspirerende!
SvarSletDet er meget enkelt - hvis der i dine omgivelser er personer, som ikke kan se, denne rejse mod en sundere krop og en gladere sjæl har været god for dig, så har de ingen plads i dit liv. Hårdt, men sandt. Jeg har selv tabt mig en del, og måtte samtidige røre grundigt rundt i gryden med venner og bekendte. Nogle hoppede fra (de syntes, jeg blev for egocentret og ændrede mig for meget) mens andre holdt ved, og de er i dag mine bedste venner.
Det er svært at køre igennem livet i en Ferrari, når andre rider på æsler, men der er visse fordele ved det, og jeg ville ikke undvære de gavnlige ting, et vægttab har betydet for mig for noget andet i verden :-D
Mange tak Betteskov :-D
SvarSletJa det kræver nemlig at man tager ansvar for sit eget liv, og rydder op...
Og at folk ikke kan glæde sig over, det kæmpe arbejde jeg har gjort, og stadig er i gang med. Ikke kan glæde sig på mine vejne.. så er der kun én vej, og det er vejen ud af mit liv.
Og det med at folk synes man bliver for egocentreret det er kun til at grine af. Hvis deres liv bliver bedre af at gro fast til sofaen, med en marsbar i den ene hånd og fjernbetjæningen i den anden. Og deres største glæde er når de kan "tøse-fnidre" med veninderne om hvor dum jeg er blevet siden jeg er blevet sundere. Så ville jeg til enhver tid vælge "egocentreret" sund og at leve til at se min 70 års fødselsdag !
Jeg er ikke en negativ person (længere). Jeg kan glæde mig på andres vejne og jeg kan se det fantastiske ved små ting. Men ligenu kan jeg mærke en modbydelig negativ prikken i nakken, fordi jeg ved jeg er nødt til at rydde op.
Jeg vil ikke tages for givet. Og at folk kan svine mig til og derefter regne med at alt er godt, og jeg bare skal smile. Fordi nu har de fået afløb for deres frustrationer... Det er slut.