torsdag den 26. april 2012

Tordenvejr og godt humør og bmi

08:15
Vågnede op til et massivt regnvejr her til morgen. Men heldigvis blev den konstante plasken brudt af et kæmpe tordenbrag for 3 minutter siden. Jeg er vældig fascineret af lyn og torden, så sikke en dejlig start på dagen.

Jeg fik lige opdateret min Bmi test (eller hvad det nu hedder), i Trim i går. Min fedt procent daler imens muskelmassen vokser. Fantastisk at vide, man gør det rigtige. Jeg får lige lagt et billede ind af "test-strimlen" senere. Vi skal et smut til Ølgod i dag. Vi er simpelthen for nærrige til at handle i den lokale Dagli Brugs. så hellere køre de 14 km til enten Varde eller Ølgod, for at komme i henholdsvis Lidl og Kiwi. Jeg må nok indrømme at jeg synes bedst om kiwi. Ikke fordi jeg har dårlige erfaringer med lidl, men fordi de i Kiwi har et pænt udvalg i Urtekram's produkter. Så jeg skal vist have fyldt mit lager op med Quinoa, resten har jeg masser af endnu. 
Der åbnede sig forresten bare en helt ny verden for mig, da jeg opdagede Quinoa. Så en periode har det været ingrediens i div slags aftensmad, Boller og morgen-grød.


10:30
Så kom der billede.
Regnen vælter stadig ned. Måske skal der bages boller og varmes cacao. Det gør jeg hvis det fortsætter med at regne i eftermiddag.

Vægten er nede på 76,8 kg. Så der er ikke langt til målet. Men det er som sådan ikke kiloene der er det primære mål længere kan jeg godt fornemme. Jeg fokuserer mere på min sundhed og kondition end jeg tænker på at jeg skal tabe mig. Det er en god følelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar